|
Århus Windsurfing Klub er en af Danmarks største og ældste klubber, startet i 1985 af en gruppe entusiastiske århusianske windsurfere.
ÅWK startede ud i en beskeden jernbanevogn kaldet Kokassen. I 1994 fik man mulighed for at leje sig ind i den nedlagte restaurant Åkrogen. Her blev der mulighed for at udfolde sig i de store lokaler og klubben tilbød brætopbevaring og hyggelige opholdslokaler. Bygningerne var så store at man aftalte med den lokale surfforhandler at han lejede sig ind i en del af lokalerne, Surfline blev herefter en integreret del af klublivet og mødested.
I 10 år holdt ÅWK til i disse lokaler, velvidende at det var på lånt tid, idet bygningerne stod til nedrivning. Af samme årsag forfaldt omgivelserne noget, da man ikke ønskede at benytte medlemsmidler til istandsættelse af bygninger der var på lånt tid. Denne uholdbare situation kunne jo ikke fortsætte, så man valgte en bestyrelse der fik til opgave at gå ind i den store opgave omkring nyt klubhus. I foråret 2004 var det endeligt slut med eksisterende lokaler, Åkrogen blev revet ned. Vores nuværende bestyrelse har siden da gjort et stort og professionelt stykke arbejde for at sikre ÅWK´s fortsatte eksistens, - vi kan garantere at klubben lever i bedste velgående og medlemstallet er stærkt stigende.
Vi ser frem til en spændende 2009 sæson, hvor vores nye klubhus skal bygges færdigt, - en unik lejlighed til at grundfæste ÅWK som en klub med visioner og klubliv, stedet hvor man mødes uanset alder og kunnen.
ÅWK har i øjeblikket en lang række tilbud til surferen. Både den unge og den gamle, nybegynderen og den erfarne, - vi tilgodeser det hele: - ÅWK tilbyder fast ugentlig klubaften ( dog med sommerferie- og vinterpause ) - ÅWK tilbyder Begyndertræning ( også intensiv kurser i starten af skolernes sommerferie ) - ÅWK tilbyder Letøvettræning - ÅWK tilbyder Øvettræning - ÅWK tilbyder Pigetræning - ÅWK tilbyder Juniortræning - ÅWK tilbyder brætopbevaring - ÅWK tilbyder klubture, stævner, surfcamps og andre arrangementer ÅWK's klubhus adresse : ( grafisk link hér... ) Århus Windsurfing Klub Åkrogs Strandvej 48 8240 Risskov |